Med en app har Vild med Poter skabt et univers, hvor medlemmer nemt kan tilgå deres indhold. Særligt brugen af push notifikationer er med til at skabe retention hos deres brugere, og Vild med Poter oplever en fordobling af antal aktive app brugere, når de sender en push notifikation.
Læs om hvordan Vild med Poter skaber succes med deres app og få inspiration til, hvordan en app kan løfte dit univers.


Vild med Poter er et dansk træningsunivers for hundeejere. Her guider Michael, stifter og ejer, medlemmerne gennem alt fra hvalpetræning til svære udfordringer som for eksempel at være alene hjemme. Indholdet leveres primært som videoer og suppleres af stærke fællesskaber på Facebook, hvor mere end 5.000 hundeejere udveksler erfaringer og får sparring fra Michael.
På den anden side af kameraet, sidder Kamilla. Hun står for at dele alt det indhold, Michael skaber, via hjemmesiden og Vild med Poters app. Her er særligt indsatsen med push notifikationer med til at skabe ekstra værdi for både Vild med Poter og deres medlemmer.
Vi har taget en snak med Michael og Kamilla om deres app og de overvejelser og strategier, der ligger bag.
Selvom Vild med Poter har en god mobiloptimeret hjemmeside, blev de mødt af et ønske fra flere af medlemmerne: De ville gerne have universet som en app.
En app skulle gøre adgangen til indholdet nemmere, og medlemmerne forventede, at de ville bruge Vild med Poter mere, hvis de nemt kunne tilgå det via en app, fremfor altid at skulle til at åbne browseren, indtaste hjemmesiden, logge ind, osv.
For Vild med Poter handlede valget om at få en app ikke kun om at levere indholdet på en nem måde, men også om at fastholde medlemmerne i længere tid.
“God hundetræning tager tid. Lidt ligesom et vægttab - du taber dig ikke ved at følge en kur i et par timer. Din hund kan heller ikke lære at være alene hjemme, bare fordi du har øvet med den i et par timer. Derfor består vores opgave også i at holde vores medlemmer motiverede og inspirerede over lang tid. Jo mere brugervenligt vi kan gøre det, jo bedre fastholder vi vores medlemmer, og det hjælper appen os med,” fortæller Michael.
Da medlemmerne først begyndte at snakke om en app, var Vild med Poter lidt skeptiske. De tænkte, at en app ville være alt for dyr at få udviklet og efterfølgende tidskrævende at vedligeholde, og så havde de jo en hjemmeside, der fungerede rigtig godt og var optimeret til mobilen - de havde endda prøvet at lave den lidt app-agtig.
Det var først, da Vild med Poter blev opmærksomme på starti.app, at de virkelig begyndte at overveje at få en app. Her kunne de nemlig se sig ud af både prisen og det tidsforbrug, det kræver at have en app.

Hver gang Vild med Poter sender en push notifikation, ser de en fordobling i antallet af aktive brugere i appen. Strategien for deres push notifikationer er ret simpel:
“Vores app har gjort, at vi er kommet meget tættere på vores brugere. Når vi sender en push notifikation om nyt indhold, ser vi, at antallet af aktive brugere i appen fordobles, og vores videoer bliver set i længere tid,” fortæller Michael.
Og Kamilla følger op med:
“Vores push notifikationer er lavet fra bunden hver gang, og det er nok også noget af det, der virker så godt. Det er ikke bare samme standard besked i hver push notifikation, men i stedet en kort beskrivelse af, hvad det egentlig handler om, så brugerne altid ved, hvad de kan forvente, når de trykker på push notifikationen”.
Vild med Poter stod med to udfordringer, da deres app var færdigudviklet:
Første udfordring løste de ved at gøre opmærksomme på appen gentagne gange på tværs af deres andre kanaler. De tilføjede et banner til hjemmesiden, lavede opslag i deres Facebook grupper, og så oplevede de også en form for mund-til-mund effekt, hvor deres medlemmer gjorde hinanden opmærksomme på appen.
Anden udfordring har Vild med Poter løst rigtig fint ved at implementere information om appen som en del af deres velkomst-flow til nye medlemmer. De informerer både om appen i deres velkomstmail og når medlemmer logger ind i universet via hjemmesiden.
Begge indsatser har gjort, at en meget stor del af Vild med Poters medlemmer bruger appen, og i dag kommer der helt automatisk flere app brugere til i takt med, at Vild med Poter får nye medlemmer.
“Appen gør, at vores platform føles endnu mere som et univers, og det er lige netop det, vi sigter efter”, afslutter Kamilla.
Med starti.app kan du få en app, der både fastholder dine brugere, giver dig direkte kommunikation via push notifikationer og er nem at holde opdateret. Lad os tage en snak om dine muligheder.
Michael Kristensen
Stifter af Vild med Poter