Med Vetnordics app kan dyrlæger og veterinærsygeplejersker genbestille, scanne og få overblik over hele sortimentet - direkte fra klinikgulvet. Færre afbrydelser, hurtigere levering og et digitalt værktøj, der hæver barren for hele branchen.
Fra kickoff til lanceret app
Af prisen sammenlignet med andre tilbud
DK, NO, DE og FI dækket af én app
Vetnordic er en nytænkende og specialiseret B2B-leverandør til den veterinære branche med fokus på forbrugsartikler, digital infrastruktur og læring. De blev grundlagt i 2022 med en ambition om at hæve barren for, hvad dyrlæger og veterinærsygeplejersker kan forvente af deres leverandører.
Via deres webshop har Vetnordic lokal tilstedeværelse i Danmark, Norge, Tyskland og Finland, og med deres app gør de det endnu nemmere for deres kunder at bestille på lige netop den måde, der passer bedst til dem.
Vetnordic blev skabt med en mission om at sætte en ny standard for, hvordan veterinærbranchen arbejder digitalt. Derfor gik der heller ikke længe fra, at virksomheden blev grundlagt, til at en app blev det naturlige næste skridt.
"Mobiladfærd er normen - også i klinikmiljøet. Vi ser hver dag, hvordan vores brugere arbejder dynamisk mellem konsultationer og mobil. Derfor var det oplagt at udvikle en platform, der fjerner friktion i bestillingsflowet, gør hverdagsopgaver mobile og intuitive og tilbyder funktionalitet, der går ud over, hvad en klassisk webshop kan."
- Jimmy Vejlemark, Chief Digital Officer hos Vetnordic A/S
Hastighed, enkelthed og fleksibilitet - bygget ind i hver eneste skærm.
Blandt de mest populære funktioner, der skaber reel værdi ude i klinikkerne:
Ét swipe, og du er i gang - ingen kodeord på en travl klinik.
Start på mobilen, afslut på computeren. Kurven gemmes på tværs af enheder.
Scan og bestil direkte fra hylden - ingen indtastning af varenumre.
Find det rigtige produkt hurtigt - også når du ikke kender det præcise navn.
Komplet købsoplevelse plus kampagner, som kunderne ikke finder på web.
Appen bliver en stadig større del af Vetnordics digitale økosystem - flere funktioner er på vej.
Appen er ikke bare en gengivelse af vores webshop - den er en strategisk platform, som bliver helt central for vores fremtidige digitale satsninger.
Jimmy Vejlemark
Chief Digital Officer hos Vetnordic A/S
"I starten var vi faktisk lidt usikre på, hvordan brugerne ville tage imod appen. Derfor spillede prisen og time to market en stor rolle, da vi valgte at gå med starti.app-løsningen," fortæller Jimmy.
I stedet for at bygge Vetnordics app op helt fra bunden, bruger starti.app-teknologien den eksisterende webshop som kernen i appen. Det giver to klare fordele:
For Vetnordic betød det, at de kunne få en app til en tiendedel af, hvad de havde fået af tilbud andre steder fra. "Det er jo SVINEBILLIGT," slår Jimmy fast.
Vetnordic ønskede ikke en 1:1-løsning, hvor appen kom til at ligne mobilhjemmesiden på en prik. Derfor tilkøbte de en designpakke, hvor starti.apps grafiker- og udviklingsteam hjalp med at designe og udvikle specielle komponenter i appen.
"Jeres tilgang til både design, UX og funktionalitet har været ekstremt professionel og kreativ. Det er sjældent, man oplever et udviklingsteam, der både kan eksekvere hurtigt og samtidig forstår kunden så godt.
Det har været en agil og ærlig proces - med respekt begge veje. På trods af skarpe deadlines og mange interessenter har projektet været både effektivt og sjovt. Vi følte os i trygge hænder hele vejen," afslutter Jimmy.
Lad os tage en snak og finde ud af det.