Inkluderet i Premium

Hvad er NFC?

NFC står for Near Field Communication og er en trådløs teknologi, der gør det muligt at udveksle data over meget kort afstand.

Mange smartphones har allerede NFC indbygget og bruger det blandt andet til:

  • Kontaktløs betaling (fx Apple Pay og Google Pay)
  • Digital adgangskontrol
  • Identifikation og verificering

Med en NFC scanner i din app kan du udnytte den samme teknologi til dine egne løsninger og arbejdsgange.

Bemærk: NFC kræver NFC-tags

starti.apps NFC-funktion er en scanner, der aflæser NFC-tags. For at kunne bruge funktionen skal der derfor være placeret NFC-tags på de produkter, lokationer eller objekter, som brugerne skal interagere med.

Et NFC-tag er en lille chip, som kan indbygges eller monteres på eksempelvis produkter, maskiner, skilte, døre, medlemskort eller udstyr. Når brugeren holder sin telefon tæt på tagget, kan appen automatisk udføre den ønskede handling.

Hvorfor vælge NFC i din app?

Når information eller handlinger skal knyttes til fysiske objekter, er NFC en af de hurtigste og mest brugervenlige teknologier.

Brugeren skal blot holde telefonen tæt på et NFC-tag. Der er ingen QR-koder, der skal scannes, ingen kameraer, der skal aktiveres, og ingen koder, der skal indtastes. Det gør interaktionen hurtigere, mere intuitiv og mindre sårbar over for fejl.

Samtidig giver NFC mulighed for at automatisere arbejdsgange og dokumentation, fordi handlinger registreres med det samme.

Hvordan fungerer en NFC scanner i en app?

Når en bruger holder sin telefon tæt på et NFC-tag, registrerer appen automatisk signalet og udfører en foruddefineret handling. Det kan for eksempel være at:

  • Åbne specifikt indhold i appen
  • Registrere fremmøde
  • Validere adgang
  • Dokumentere en handling
  • Hente produkt- eller lokationsinformation
  • Starte en arbejdsgang eller tjekliste

Interaktionen sker hurtigt og uden behov for kamera, scanning af koder eller manuel registrering.

Hvornår skaber en NFC scanner værdi?

NFC er særligt relevant i løsninger, hvor hastighed, sikkerhed og brugervenlighed er afgørende.

Adgangskontrol og sikkerhed

Brug NFC-tags til at give medarbejdere eller medlemmer adgang til bestemte områder, rum eller faciliteter. Telefonen fungerer som digital nøgle, og adgangen kan administreres centralt.

Medarbejder- og virksomhedsapps

Registrér arbejdstid, opgavestart, servicetjek eller udlevering af udstyr ved at scanne et NFC-tag på lokationen. Det skaber dokumentation og reducerer manuel administration.

Produktion og lager

Placer NFC-tags på maskiner, produkter eller lokationer, så medarbejdere hurtigt kan hente manualer, sikkerhedsinstruktioner eller registrere service og vedligehold.

Service og field service

Montører og teknikere kan scanne et NFC-tag på udstyret og få adgang til servicehistorik, reservedelslister, dokumentation eller registrere udført arbejde direkte i appen.

Events og konferencer

Brug NFC-armbånd eller badges til hurtig adgang, registrering og VIP-kontrol. Deltagere kan nemt checke ind til oplæg, workshops eller særlige områder.

Medlemsorganisationer og fitnesscentre

Gør check-in hurtig og kontaktløs ved at lade medlemmer registrere deres ankomst via NFC.

Turisme og oplevelser

Placér NFC-tags ved seværdigheder eller udstillinger, så besøgende får adgang til ekstra information, lydguides eller interaktivt indhold med et enkelt tryk.

Fordelene ved NFC i din app

Når NFC-teknologi integreres direkte i din app, får både du og dine brugere en række fordele:

  • Hurtig og kontaktløs interaktion - ingen kamera eller manuel indtastning
  • Færre fejl - handlinger registreres automatisk
  • Effektiv dokumentation - data registreres med det samme
  • Høj sikkerhed - velegnet til adgangskontrol og interne arbejdsgange
  • En bedre brugeroplevelse - interaktionen opleves hurtig og intuitiv

Fordi NFC ikke kræver synlige koder eller kamerascanning, fungerer teknologien særligt godt i professionelle miljøer, hvor hastighed og driftssikkerhed er vigtig.

NFC eller QR-koder - hvad skal du vælge?

Både NFC og QR-koder forbinder den fysiske og digitale verden, men de har forskellige styrker. I mange apps supplerer de to teknologier hinanden.

NFC scanner

NFC

NFC er oplagt, når brugeren skal identificere sig, registrere handlinger eller interagere med faste objekter hurtigt og sikkert.

Ideel til interne arbejdsgange, medlemsløsninger, adgangskontrol og automatiserede processer.

Udforsk alle appens funktioner

NFC scanning er blot én af de mange funktioner, du kan vælge til din app. Vil du se det hele - og finde ud af, hvad der passer bedst til dine behov?